LEDIGE STILLINGER 2022

Kontakt Adm. Direktør Michael Bomholt for Ansøgning og yderligere oplysninger på "michael@amb.dk"

SMED / MONTØR:

AMB VISUALS A/S vækster, derfor søges der en dygtig produktionsmedarbejder med håndværksmæssig baggrund. Dine opgaver vil være alsidige og varierede, så er du kvalitetsbevidst og har hænderne godt skruet sammen, er det dig vi søger. Vores nye medarbejder kommer til at indgå i den daglige produktion af bl.a. pyloner, lysskilte og andre kreative opgaver. Der vil også være montage med kran lastbil og lifte rundt i hele Danmark.

Dine primær arbejdsopgaver vil være:

  • Svejsning i hovedsagelig aluminium.
  • Bukke og bearbejdning af aluplader.
  • Montering af LED-belysning i lysskilte og facadebogstaver.
  • Input til solide og holdbare løsninger.
  • Kvalitetskontrol.
  • Montage af pyloner og skilte.

Når du starter, sørger vi for en grundig oplæring, i tæt kontakt med dine andre kollegaer som vil hjælpe dig i gang. Der er højt til loftet og plads til et godt humør og humor. Alle hjælper hinanden og kommer med gode forslag og løsninger.

Du er uddannet eller har erfaring som smed, montør, industritekniker, maskinarbejder, mekaniker eller lignende. Det er en fordel, såfremt du kørekort til truck og lastbil.

SKILTETEKNIKER:

AMB VISUALS A/S søger en serviceminded skiltetekniker som har mod og lyst til at passe vores folie og print afdeling. Dine opgaver vil spænde lige fra folie-arbejde til print på vores Nyala UV-Printer og LATEX-Printer på diverse materialer. Du vil blive en del af mange spændende projektopgaver og professionelle skilteløsninger. Med tiden kommer du også til at hjælpe med layouts og priser på mindre folie og print opgaver.

Et alsidigt job med stor mulighed for at vokse og udvikle sig inden for den grafiske branche.

Stikord: Skæreplotter, UV-Print, Latex print, Foliemontage, Corel Draw, PC, MAC.

Vi tilbyder et fast job i en grafisk virksomhed med vækst, vi arbejder selvstændigt og sammen om opgaverne.

Vi tilbyder

  • En stilling med mange spændende opgaver
  • En arbejdsplads med godt humør, uformel omgangstone og hjælpsomhed
  • En timelønnet stilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt

AMB visuals A/S er ordreproducerende indenfor visuel identitet. Vi fungerer som underleverandør til profil firmaer, skiltevirksomheder og reklamebureauer indenfor alle typer skiltning. AMB visuals A/S består af en grafisk afdeling og en smedeafdeling. Medarbejderne er grafikere, skiltemalere, smede og montører, der alle er specialister indenfor deres fagområde. Vi råder over en stor del CNC-styrede maskiner og specialværktøj, hydraulisk bæltekøretøj til fundering, kranbil mv. og producerer både for danske og udenlandske virksomheder.

Kontakt Adm. Direktør Michael Bomholt for Ansøgning og yderligere oplysninger på "michael@amb.dk"